Lær her om hvordan man bliver læge, hvad en læge laver til dagligt og uddannelsesvejen for at blive læge.

Hvad er en læge?

En læge har en kandidatgrad i medicin (cand.med.), har taget lægeløftet og taget en klinisk basisuddannelse. Det er altså slet ikke nemt at blive læge og det tager lang tid!

Men til gengæld, så er din viden med til at gøre en forskel og give tilbage til samfundet.

Man har dog et stort ansvar for andre menneskes helbred, hvor man i kritiske situationer kan gøre forskellen for at redde en anden persons liv.

Hvis du overvejer over at blive læge, så bør du tænke over om du er god med mennesker og at være omkring mennesker? Har du interesse for at hjælpe patienter? Får du det dårligt, når du ser blod?

Man skal nemlig være god til at lytte til patienten, forstå problemet og bruge din viden til hvordan man bedst behandler patienten.

Du har dog mange muligheder som læge, hvor du kan vælge mellem mange vidt forskellige specialiseringer.

Uddannelsesvejen for at blive læge

For at blive læge kræver det, at man læser på universitetet, hvor man skal tage en bachelor i medicin og en kandidat i medicin.

Efter kandidatgraden deltager man i lægeløftet i forbindelse med ens dimission på universitetet.

Derefter skal man tage det første led i den lægelige videreuddannelse, som er den kliniske basisuddannelse (KBU). Det tager 6 måneder, hvor man får brugt al den viden, som man har lært på universitetet for at blive læge.

tager man en 6 måneders videreuddannelse

Fag man ofte elsker i skolen, hvis man godt vil blive læge er blandt andet kemi, biologi, matematik og fysik.

I Danmark kan man læse medicin på fire universiteter: Københavns Universitet (KU), Syddansk Universitet (SDU), Aalborg Universitet (AAU), Aarhus Universitet (AU).

Lær mere om at læse medicin på studentum.dk her.

For at komme ind på medicinstudiet kræver det en gymnasial uddannelse, hvor man har fået et gennemsnit på mindst 6. Samtidig skal man have bestået Dansk A, Matematik A, Engelsk B og en af følgende kombinationer:

• Fysik B og Kemi B

• Fysik B og bioteknologi A

• Kemi B og Geovidenskab A

• Kemi B, Fysik C og Biologi A

Hvis man ikke opfylder disse krav, kan man tage et suppleringsfag.

Adgangskvotienten for kvote 1 på de forskellige universiteter i 2021:

På Københavns Universitet var adgangskvotienten i 2021 10,5, hvor standby-kvotienten var 10,3. I alt blev 599 optaget, hvor 90% er gennem kvote 1 og 10% er gennem kvote 2.

På Syddansk Universitet kan man læse medicin i både Esbjerg og Odense. På SDU Odense var adgangskvotienten 10,4, hvor der i alt var 313 studiepladser og 53 standby pladser. Fordelingen mellem kvote 1 og kvote 2 er 50/50.

På Aarhus Universitet er adgangskvotienten 10,2 og standby-kvotienten 10,1.

I 2021 på AAU var der 179 studiepladser på medicin, hvor adgangskvotienten var 10,1.

Studieområder man kan komme til at lære om på medicinstudiet:

• Anatomi

• Cellebiologi

• Genetik

• Personlig medicin

• Immunologi

• Epidemiologi

• Embryologi

• Mikrobiologi

• Farmakologi

Du kan læse mere om uddannelsesvejen på ug.dk her.

Lægeløftet

Efter man er færdig med sin kandidat i medicin, skal man tage lægeløftet, hvor man afgiver sit løfte til det danske lægeløfte.

Lægeløftet blev først indført på Københavns Universitet i 1815 af Johan Daniel Helholdt og det er siden 1815 ikke blevet ændret.

Lægeløftet kan ses som de etiske forpligtelser man påtager sig ved at blive læge.

Der gælder blandt andet, at man som læge anvende sine ever til samfundets og ens medmenneskers gavn, at man behandler rige og fattige på lige vilkår og meget mere.

Klinisk basisuddannelse

Når man er færdig på universitetet, skal man tage en klinisk basisuddannelse for læger.

Målet med denne ekstra uddannelse er at give læger mere praktisk erfaring, hvor de lærer at blive læger og ikke længere er studerende på universitetet.

Den kliniske basisuddannelse består af to forløb af 6 måneders varighed under ansættelse. Det første af de to forløb skal være på en hospitalsafdeling og det andet forløb skal være i den almene praksis eller på somatisk/psykiatrisk hospitalsafdeling.

For at få tilladelse til at blive selvstændig læge eller for at læse videre til speciallæge er et det et krav, at man har taget den kliniske basisuddannelse.

Karriereveje for læger

Som læge vælger man en specialisering. Der er mange specialiseringer at vælge mellem ud fra hvilken slags læge man vil blive.

Hvis man ikke ønsker at læse videre og tage en specialisering, så kan man søge lægejobs eller starte sin egen praksis.

Efter man er færdig med ens kliniske basisuddannelse, kan man søge optagelse inden for en specialisering.

De 38 specialiseringer for læger

• Almen medicin (Praktiserende læge)

• Anæstesi

• Arbejdsmedicin

• Børne- og ungdomspsykiatri

• Dermatologi og venerologi

• Diagnostisk radiologi

• Endokrinologi

• Geriatri

• Gynækologi og obstetrik

• Hæmatologi

• Infektionsmedicin

• Kardiologi

• Karkirurgi

• Kirurgi

• Klinisk biokemi

• Klinisk farmakologi

• Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

• Klinisk genetik

• Klinisk immunologi

• Klinisk mikrobiologi

• Lungemedicin

• Medicinsk gastroentologi

• Nefrologi

• Neurokirurgi

• Neurologi

• Oftalmologi

• Onkologi

• Ortopædkirurgi

• Patologisk anatomi

• Plastikkirurgi

• Psykiatri

• Pædiatri

• Retsmedicin

• Reumatologi

• Socialmedicin/Samfundsmedicin

• Thoraxkirurgi hjertekirurgi

• Klassisk thoraxkirurgi

• Urologi

• Øre-næse-hals-kirurgi

Læs mere om de 38 speciallægeuddannelser her.