Indholdsfortegnelse:

1. Introduktion: Fra Tom Side til Skarp Dansk Analyse!

2. Hvad er en Dansk Analyse Egentlig?

   • Definition: At Skille Teksten Ad

   • Formålet: Hvorfor Analyserer Vi?

3. Hvorfor er Dansk Analyse Vigtigt? (Mere end bare en skoleopgave)

4. Hvilke Tekster Kan Man Analysere i Dansk?

   • Fiktionstekster

   • Non-fiktionstekster (Sagprosa)

   • Medietekster

5. Den Gode Dansk Analyses Struktur: En Oversigt

   • Indledning: Sæt Scenen

   • Analyse: Gå i Dybden

   • Fortolkning: Saml Trådene

   • Perspektivering: Se Ud over Teksten

   • Afslutning: Rund af

6. Værktøjskassen: Kendte Analysemodeller og Begreber

   • Analyse af Fiktion

     • Berettermodellen (Plotstruktur)

     • Aktantmodellen (Roller og Relationer)

     • Personkarakteristik (Indre og Ydre)

     • Miljøbeskrivelse (Fysisk og Socialt)

     • Fortæller og Synsvinkel

     • Komposition (Opbygning)

     • Sprog og Stil (Virkemidler)

     • Tema og Budskab

   • Analyse af Non-fiktion (Sagprosa)

     • Argumentationsanalyse (Påstand, Belæg, Hjemmel)

     • Retorisk Analyse (Appelformer: Ethos, Pathos, Logos)

     • Retoriske Virkemidler

     • Kommunikationsmodellen

   • Analyse af Medietekster

     • AIDA-modellen (Reklamer)

     • Filmanalyse (Dramaturgi, Virkemidler)

7. Trin-for-Trin Guide til Din Næste Dansk Analyse

   • Fase 1: Forberedelse – Læsning og Noter

   • Fase 2: Strukturering – Vælg Model og Lav Disposition

   • Fase 3: Skriveprocessen – Fra Indledning til Afslutning

   • Fase 4: Finpudsning – Gennemlæsning og Citater

8. Analyse af Specifikke Genrer: Gode Råd på Vejen

   • Sådan Analyserer du en Novelle

   • Sådan Analyserer du en Roman

   • Sådan Analyserer du et Digt

   • Sådan Analyserer du en Artikel

   • Sådan Analyserer du en Tale

   • Sådan Analyserer du en Reklame

   • Sådan Analyserer du en Film

9. Undgå Disse Faldgruber: Almindelige Fejl i Dansk Analyse

10. Tjekliste: Sådan Skriver Du Den Perfekte Dansk Analyse

11. Brug for Ekstra Hjælp til Din Dansk Analyse? Toptutors Står Klar!

12. Konklusion: Bliv Tryg og Skarp i Dansk Analyse!

13. Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ) om Dansk Analyse

Dansk analyse - alt du skal vide

Kender du følelsen af at sidde foran en blank side med en tekst foran dig og tænke: "Hvor i alverden skal jeg starte med den her dansk analyse?" Måske virker det uoverskueligt med alle de begreber, modeller og krav, der stilles i danskundervisningen. Du er bestemt ikke alene! At analysere tekster er en kernekompetence i danskfaget, men det kan føles som at bestige et bjerg, især i starten.

Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at en dansk analyse ikke behøver at være en uoverskuelig opgave? Hvad hvis du kunne få en klar køreplan, en værktøjskasse fyldt med de rigtige redskaber, og en forståelse for, hvad der egentlig forventes af dig? Det er præcis, hvad denne guide er designet til at give dig. Jeg vil bryde processen ned trin for trin, forklare de vigtigste modeller og begreber, give dig konkrete tips til forskellige genrer og vise dig, hvordan du undgår de mest almindelige faldgruber. Mit mål er at gøre dig tryg og selvsikker, næste gang du skal i gang med en dansk analyse – uanset om det er en novelle, et digt, en artikel eller en film. Lad os knække analysekoden sammen!

Hvad er en Dansk Analyse Egentlig?

Før vi kaster os ud i modeller og metoder, lad os lige få helt styr på, hvad en dansk analyse grundlæggende er.

Definition: At Skille Teksten Ad

En dansk analyse er en systematisk undersøgelse af en tekst (eller et andet medieprodukt som en film eller reklame). Ordet "analyse" kommer fra græsk og betyder "at opløse" eller "at skille ad". Det er præcis, hvad du gør: Du skiller teksten ad i dens enkelte bestanddele for at se, hvordan de virker, hvordan de hænger sammen, og hvad de betyder.

Du kigger på elementer som:

• Indhold (hvad handler teksten om?)

• Opbygning/Komposition (hvordan er teksten struktureret?)

• Sprog og Stil (hvordan er teksten skrevet?)

• Personer og Miljø (hvem og hvor?)

• Temaer og Budskaber (hvad vil teksten sige os?)

Formålet: Hvorfor Analyserer Vi?

Formålet med en dansk analyse er at gå dybere end blot at genfortælle handlingen eller beskrive, hvad du ser. Målet er at opnå en dybere forståelse og fortolkning af teksten. Du undersøger de valg, forfatteren (eller instruktøren/reklamemageren) har truffet, og hvilken effekt disse valg har på læseren eller seeren.

Analysen hjælper dig med at afdække tekstens lag, betydninger og intentioner. Det handler om at kunne argumentere for din læsning af teksten med udgangspunkt i konkrete observationer i teksten.

Hvorfor er Dansk Analyse Vigtigt? (Mere end bare en skoleopgave)

Selvfølgelig er dansk analyse en central del af danskfaget i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Du møder den i stile, opgaver og til eksamen. Men evnen til at analysere er meget mere end det:

• Kritisk Tænkning: Analyse træner din evne til at tænke kritisk, vurdere information og se sammenhænge.

• Forståelse: Det hjælper dig med at forstå komplekse tekster, budskaber og kommunikation generelt – både i skolen og i verden udenfor.

• Argumentation: Du lærer at bygge en argumentation op og underbygge dine påstande med beviser (teksteksempler).

• Mediekompetence: I en verden fyldt med information og medier er analyseværktøjer essentielle for at kunne afkode budskaber i alt fra nyhedsartikler til reklamer og politiske taler.

Så ja, du skal bruge det til eksamen, men du får også færdigheder, du kan bruge resten af livet!

Hvilke Tekster Kan Man Analysere i Dansk?

Analysebegrebet dækker bredt i danskfaget. Du kan blive bedt om at analysere mange forskellige typer tekster og medier:

• Fiktionstekster:

  • Noveller

  • Romaner (eller uddrag)

  • Digte

  • Eventyr

  • Drama/Skuespil

• Non-fiktionstekster (Sagprosa):

  • Artikler (nyhedsartikler, kronikker, essays, anmeldelser, reportager)

  • Taler

  • Debatindlæg

  • Biografier/Erindringer

  • Brev

• Medietekster:

  • Reklamer (trykte, online, TV)

  • Film (kortfilm, dokumentarfilm, spillefilm)

  • Hjemmesider

  • Musikvideoer

  • Sociale medier-opslag

De specifikke analysemetoder kan variere lidt afhængigt af genren, men de grundlæggende principper er ofte de samme.

Den Gode Dansk Analyses Struktur: En Oversigt

Selvom specifikke modeller varierer, følger de fleste gode dansk analyser en genkendelig struktur, der sikrer en logisk og sammenhængende fremstilling:

Indledning: Sæt Scenen

• Præsentér teksten kort (titel, forfatter, årstal, genre).

• Giv et ultrakort resumé (kun det allermest nødvendige).

• Angiv dit fokus for analysen (din "analysevinkel" eller tese, hvis du har en). Hvad vil du undersøge?

Analyse: Gå i Dybden

• Dette er hoveddelen, hvor du "skiller teksten ad".

• Undersøg relevante elementer systematisk (f.eks. komposition, personer, sprog, virkemidler, argumentation).

• Brug relevante analysemodeller og fagbegreber.

• VIGTIGT: Underbyg alle dine pointer med konkrete eksempler og citater fra teksten (tekstdokumentation). "Vis det, sig det ikke bare".

Fortolkning: Saml Trådene

• Her samler du dine analysepointer. Hvad betyder dine observationer samlet set?

• Hvad er tekstens overordnede tema(er)? (De centrale emner eller konflikter, teksten behandler, f.eks. kærlighed, ensomhed, identitet, magt).

• Hvad er tekstens budskab? (Hvad vil teksten sige os om temaet? Hvilken holdning eller pointe fremføres?) Argumentér for din fortolkning baseret på analysen.

Perspektivering: Se Ud over Teksten

• Sæt teksten i en bredere sammenhæng.

• Sammenlign med andre tekster (af samme forfatter, samme genre, med samme tema).

• Relatér til litteraturhistorisk periode, samfundsmæssig kontekst eller aktuelle debatter.

• Diskutér tekstens relevans i dag. (Kræves ikke altid, men viser overblik).

Afslutning: Rund af

• Saml kort op på analysens og fortolkningens vigtigste resultater.

• Gentag ikke bare indledningen, men konkludér på baggrund af dit arbejde.

Denne struktur giver et godt fundament, som du kan tilpasse til den specifikke opgave og tekst.

Værktøjskassen: Kendte Analysemodeller og Begreber

For at kunne analysere systematisk har du brug for en værktøjskasse med relevante modeller og begreber. Her er nogle af de mest centrale, opdelt efter teksttype:

Analyse af Fiktion

Her fokuserer du på de elementer, der skaber fortællingen og dens univers.

• Berettermodellen: Bruges ofte til at analysere plottets struktur i spændingsopbyggende fortællinger (anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks, udtoning). God til noveller og film.

• Aktantmodellen: Analyserer personernes roller og relationer i forhold til et centralt projekt (subjekt, objekt, hjælper, modstander, giver, modtager). God til at afdække konflikter og drivkræfter.

• Personkarakteristik: Undersøgelse af personerne.

  • Ydre karakteristik: Udseende, alder, social status, handlinger.

  • Indre karakteristik: Tanker, følelser, holdninger, værdier, udvikling (statisk/dynamisk).

  • Direkte/Indirekte karakteristik: Fortælles det direkte, eller skal vi tolke det ud fra handlinger/dialog?

• Miljøbeskrivelse: Hvor og hvornår foregår handlingen?

  • Fysisk miljø: Sted, omgivelser, natur, bygninger. Har det symbolsk betydning?

  • Socialt miljø: Samfundsklasse, normer, relationer mellem grupper.

• Fortæller og Synsvinkel: Hvem fortæller historien, og fra hvilket perspektiv?

  • Fortællertyper: Jeg-fortæller, 3. persons (personbunden/alvidende), observerende.

  • Synsvinkel: Indre (adgang til tanker/følelser), ydre (observerende), kombineret, skiftende. Hvilken effekt har valget?

• Komposition: Hvordan er teksten bygget op?

  • Kronologisk/Ukronologisk: Følges tiden? Er der flashbacks (tilbageblik) eller flashforwards (foregribelser)?

  • In medias res: Starter handlingen midt i begivenhederne?

  • Cirkelkomposition: Slutter teksten, hvor den startede?

  • Parallelle handlingsforløb?

• Sprog og Stil (Virkemidler): Hvordan er sproget brugt?

  • Ordvalg: Høj/lav stil, positivt/negativt ladede ord, fagsprog, slang.

  • Billedsprog: Metaforer, sammenligninger, symboler, besjæling, personifikation.

  • Andre virkemidler: Gentagelser, kontraster, ironi, humor, retoriske spørgsmål.

  • Syntaks: Korte/lange sætninger, aktiv/passiv.

• Tema og Budskab: Hvad handler teksten egentlig om (tema)? Hvad vil den sige os om dette emne (budskab/intention)?

Analyse af Non-fiktion (Sagprosa)

Her er fokus ofte på argumentation, kommunikation og sprogets overbevisende kraft.

• Argumentationsanalyse: Undersøger, hvordan afsenderen argumenterer for sin sag.

  • Påstand: Hovedsynspunktet.

  • Belæg: Begrundelserne for påstanden.

  • Hjemmel: Den underliggende (ofte uudtalte) logik, der forbinder påstand og belæg.

  • Argumenttyper: Tegn-, årsags-, klassifikations-, generaliserings-, autoritets-, motivationsargumenter.

  • Argumentationskneb/Fejlslutninger: Postulater, afledningsmanøvrer, stråmandsargumenter.

• Retorisk Analyse: Undersøger, hvordan teksten overbeviser gennem sproget (retorik).

  • Appelformer (Ciceros pentagram):

    • Ethos: Appellerer til afsenderens troværdighed.

    • Pathos: Appellerer til modtagerens følelser.

    • Logos: Appellerer til modtagerens fornuft og logik.

  • Retoriske Virkemidler: Gentagelser, kontraster, tretrinsraket, anafor/epifor, retoriske spørgsmål, billedsprog, overdrivelse/underdrivelse, humor, ironi.

• Kommunikationsmodellen: Analyserer kommunikationssituationen.

  • Afsender: Hvem taler/skriver? Hvad er deres baggrund/intention?

  • Modtager: Hvem er teksten rettet mod?

  • Emne: Hvad handler teksten om?

  • Medie: Hvor publiceres teksten (avis, hjemmeside, tale)?

  • Sprog/Kode: Hvordan er sproget (stil, tone, ordvalg)?

  • Omstændigheder/Kontekst: Hvilken situation/sammenhæng indgår teksten i?

Analyse af Medietekster

Her kombineres ofte elementer fra fiktions- og nonfiktionsanalyse med fokus på mediets specifikke virkemidler.

• AIDA-modellen (Reklamer): Analyserer reklamens opbygning og effekt.

  • Attention: Fange opmærksomhed.

  • Interest: Skabe interesse for produktet.

  • Desire: Vække ønske om at eje produktet.

  • Action: Opfordre til handling (køb).

  • Vær OBS på: Visuelle virkemidler (farver, layout, billedbeskæring), sproglige virkemidler (slogans, ordspil), målgruppe, livsstil.

• Filmanalyse: Undersøger filmens fortælling og filmiske virkemidler.

  • Dramaturgi: Berettermodel, aktantmodel anvendes ofte.

  • Filmiske Virkemidler: Kameravinkler (frø-, fugle-, normalperspektiv), billedbeskæring (total, nær, ultranær), klipning (tempo, overgange), lyssætning (high-key/low-key), farver, lyd (reallyd, effektlyd, underlægningsmusik).

Denne værktøjskasse er ikke udtømmende, men dækker de mest centrale redskaber, du får brug for i din dansk analyse.

Trin-for-Trin Guide til Din Næste Dansk Analyse

Hvordan griber du så analysen an i praksis? Her er en proces i fire faser:

1. Fase 1: Forberedelse – Læsning og Noter
   
   

   • Læs grundigt: Læs teksten igennem flere gange. Første gang for overblik, anden gang mere fokuseret. Ved længere tekster: Læs resuméer eller anmeldelser først for at få kontekst.

   • Forstå opgaveformuleringen: Hvad bliver du præcis bedt om at gøre? Skal du fokusere på bestemte elementer? Er der krav om specifikke modeller?

   • Tag noter: Undervejs i læsningen: Notér steder, der undrer dig, vigtige citater, mønstre, virkemidler du lægger mærke til, tanker om tema/budskab. Brug overstregningstusch eller digitale noter.

   • Undersøg kontekst: Hvem er forfatteren? Hvornår er teksten skrevet? Hvilken historisk/samfundsmæssig kontekst indgår den i? (Især relevant for ældre tekster eller sagprosa).

2. Fase 2: Strukturering – Vælg Model og Lav Disposition
   
   

   • Vælg analysefokus: Baseret på teksten og opgaveformuleringen: Hvilke analysepunkter er mest relevante at dykke ned i? Du kan sjældent nå alt.

   • Vælg model(ler): Hvilke modeller (Berettermodel, Aktantmodel, Argumentationsanalyse etc.) passer bedst til dit fokus og tekstens genre?

   • Lav en disposition: Skitsér din analyses struktur (følg den generelle struktur: Indledning, Analyse, Fortolkning...). Lav punkter for hvert afsnit og notér, hvilke tekteksempler du vil bruge hvor. Dette er dit "skelet" for skriveprocessen.

3. Fase 3: Skriveprocessen – Fra Indledning til Afslutning
   
   

   • Skriv indledningen: Præsenter tekst og fokus.

   • Skriv analyseafsnittene: Gå systematisk frem punkt for punkt. Start hvert afsnit med en klar pointe. Husk fagbegreber og tekstdokumentation (citater eller præcise henvisninger)! Forklar, hvilken effekt de observerede træk har.

   • Skriv fortolkningen: Saml dine analysepointer og argumentér for din samlede forståelse af tekstens tema og budskab. Hvad vil teksten sige os?

   • Skriv perspektiveringen (hvis relevant): Sæt teksten i en bredere sammenhæng.

   • Skriv afslutningen: Saml kort op og konkludér.

4. Fase 4: Finpudsning – Gennemlæsning og Citater
   
   

   • Læs korrektur: Tjek for stavefejl, grammatiske fejl, kommafejl og formuleringsfejl. Læs gerne højt for dig selv.

   • Tjek sammenhæng: Er der en rød tråd? Hænger afsnittene logisk sammen? Er overgangene mellem afsnit gode?

   • Tjek citater: Er citaterne korrekt gengivet? Er de relevante for din pointe? Er de integreret godt i din egen tekst (ikke bare klasket ind)?

   • Tjek kildehenvisninger: Har du husket kildehenvisninger, hvis du bruger sekundær litteratur? Lav en litteraturliste hvis nødvendigt.

Denne proces sikrer, at du kommer hele vejen rundt og får produceret en gennemtænkt og velstruktureret analyse.

Analyse af Specifikke Genrer: Gode Råd på Vejen

Selvom grundprincipperne er ens, er der særlige ting at holde øje med i forskellige genrer:

Sådan Analyserer du en Novelle

Fokusér på den stramme komposition, få personer, den centrale begivenhed/konflikt, vendepunkter og den ofte åbne eller pointerede slutning. Sprog og fortæller er ofte vigtige.

Sådan Analyserer du en Roman

Her er mere plads til personudvikling, komplekse handlingsforløb og udfoldning af miljø og temaer. Vælg et specifikt fokus, da du ikke kan nå alt. Sammenhæng mellem del og helhed er vigtig.

Sådan Analyserer du et Digt

Dyk ned i sproget! Undersøg ordvalg, billedsprog (metaforer, symboler), klangfigurer (rim, rytme, assonans/konsonans), grafisk opsætning (strofer, vers). Fortolkningen er ofte central, da digte kan være flertydige.

Sådan Analyserer du en Artikel

Identificér genre (nyhedsartikel, kronik, essay?). Fokusér på argumentation (hvis relevant), kildebrug, vinkling, sprogbrug (objektiv/subjektiv), layout og billedbrug (hvis online/avis). Hvem er målgruppen?

Sådan Analyserer du en Tale

Analysér den retoriske situation (taler, emne, publikum, omstændigheder). Fokusér på appelformer (ethos, pathos, logos), argumentation, opbygning og sproglige virkemidler. Overvej også fremførelsen, hvis du har set talen.

Sådan Analyserer du en Reklame

Hvem er målgruppen? Hvordan fanges opmærksomheden (Attention)? Hvilke behov/ønsker appelleres der til (Interest, Desire)? Hvad opfordres der til (Action)? Analysér samspillet mellem billede/lyd og tekst. Hvilken livsstil sælges?

Sådan Analyserer du en Film

Brug Beretter- og/eller Aktantmodellen til handlingen. Analysér personerne og deres udvikling. Vigtigst er de filmiske virkemidler (kamera, klip, lys, lyd) – hvordan bruges de til at fortælle historien og skabe stemning/betydning?

Undgå Disse Faldgruber: Almindelige Fejl i Dansk Analyse

Mange elever begår de samme fejl. Vær opmærksom på disse, så du kan undgå dem:

• Referatfælden: Du genfortæller handlingen i stedet for at analysere og fortolke. Analysen skal gå bag om handlingen.

• Manglende Struktur: Analysen virker rodet og usammenhængende. Følg en klar disposition.

• Påstande uden Belæg: Du kommer med fortolkninger uden at underbygge dem med konkrete eksempler eller citater fra teksten. Husk: Vis det!

• Overfladisk Analyse: Du nævner fagbegreber (f.eks. "der bruges metaforer"), men forklarer ikke, hvordan de bruges, eller hvilken effekt de har i den specifikke kontekst.

• Ignorerer Opgaveformuleringen: Du analyserer løs uden at forholde dig til, hvad opgaven specifikt beder dig om.

• Uklar Fortolkning: Det fremgår ikke tydeligt, hvad du mener, tekstens tema og budskab er, eller din fortolkning hænger ikke sammen med analysen.

• Sproglige Fejl: Mange stave-, komma- eller formuleringsfejl trækker ned og kan gøre analysen svær at forstå.

Tjekliste: Sådan Skriver Du Den Perfekte Dansk Analyse

Den "perfekte" analyse findes måske ikke, men du kan komme tæt på ved at sikre dig, at følgende elementer er på plads:

1. Klar Indledning: Præsenterer teksten og dit analysefokus tydeligt.

2. Logisk Struktur: Analysen følger en klar og gennemtænkt disposition.

3. Relevant Analyse: Du bruger relevante fagbegreber og modeller korrekt og fokuserer på de vigtigste elementer i teksten.

4. Solid Tekstdokumentation: Alle analytiske pointer underbygges med velvalgte citater eller præcise henvisninger.

5. Analytisk Dybde: Du går bag om det åbenlyse og forklarer hvordan og hvorfor teksten virker, som den gør.

6. Sammenhængende Fortolkning: Din fortolkning af tema og budskab bygger logisk på analysen.

7. Præcist Sprog: Du formulerer dig klart, præcist og varieret.

8. Fokus på Opgaven: Du besvarer det, opgaveformuleringen beder om.

9. Veludført Afslutning: Runder analysen godt af og samler de vigtigste pointer.

10. Grundig Korrektur: Teksten er fri for graverende sproglige fejl.

Kan du sætte flueben ved disse punkter, er du godt på vej mod en rigtig god dansk analyse.

Konklusion: Bliv Tryg og Skarp i Dansk Analyse!

Dansk analyse er en grundlæggende færdighed, der åbner døre til dybere tekstforståelse og kritisk tænkning. Selvom det kan virke komplekst i starten, er det en disciplin, du kan lære og blive rigtig god til med de rette værktøjer og systematisk øvelse.

Husk at starte med grundig læsning, vælge relevante analyseværktøjer, strukturere dit arbejde logisk, underbygge dine pointer med teksteksempler og altid stræbe efter at gå fra analyse til en velbegrundet fortolkning. Vær ikke bange for at dykke ned i teksterne – det er her, de spændende opdagelser ligger! Held og lykke med din næste analyse!

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ) om Dansk Analyse

1. Hvor lang skal en dansk analyse være?

Længden afhænger meget af opgaveniveauet (folkeskole, gymnasium, universitet) og den specifikke opgaveformulering. En analyse i gymnasiet vil typisk være længere og mere dybdegående end i grundskolen. Fokusér mere på kvaliteten af analysen og fortolkningen end på et bestemt sideantal, medmindre det er specificeret.

2. Hvad er forskellen på analyse og fortolkning?

Analysen er den systematiske undersøgelse af tekstens dele (hvordan er den bygget op? Hvilke virkemidler bruges?). Fortolkningen er din samlede forståelse af, hvad teksten betyder (hvad er temaet? Hvad er budskabet?), baseret på de fund, du har gjort i analysen. Analysen leverer "beviserne" for din fortolkning.

3. Skal jeg altid bruge en analysemodel (f.eks. Berettermodellen)?

Nej, ikke nødvendigvis. Modeller er værktøjer, der kan hjælpe med at strukturere analysen og sikre, at du kommer omkring relevante punkter. Men de er ikke et mål i sig selv. Vælg de modeller og begreber, der giver bedst mening for den specifikke tekst og opgave. Nogle gange er en fokuseret næranalyse af sprog eller tema mere relevant end en model.

4. Hvordan finder jeg temaet og budskabet i en tekst?

Temaet er det overordnede emne, teksten kredser om (f.eks. kærlighed, død, identitet, fremmedgørelse). Spørg dig selv: Hvad handler teksten grundlæggende om? Budskabet er, hvad teksten siger om dette tema. Spørg: Hvilken holdning eller pointe formidler teksten? Ledetråde findes ofte i personernes udvikling, konflikter, symboler, sprogbrug og slutningen.

5. Må jeg inddrage min egen mening i en dansk analyse?

Din personlige mening ("jeg synes, teksten er god/dårlig") hører som udgangspunkt ikke hjemme i selve analysen. Din fortolkning er dog din begrundede læsning af teksten. Du skal argumentere for din fortolkning med udgangspunkt i analysen, ikke bare ud fra personlig smag. I en perspektivering eller diskussion kan der dog være plads til mere personlige refleksioner, hvis opgaven lægger op til det.